Corefinder

Ledelse af Kreative Processer

En uddannelse i Ledelse af Kreative Processer kan være med til at sikre en effektiv og innovativ virksomhed.

At være chef for et lederteam eller leder for en projekt/arbejdsgruppe kræver af dig, at du sammen med din gruppe er i stand til at skabe nye idéer og finde løsninger på de problemer, der opstår. Det kan være i forbindelse med udvikling af nye idéer, koncepter og produkter, planlægning af projekter, problemløsning og meget mere.

En væsentlig forudsætning for, at du får fuldt udbytte af disse kreative processer, er, at du forstår at stimulere kreativiteten og fantasien hos de teams, du arbejder med. Dermed kan I slippe vanetænkningen, og nå derhen, hvor I reelt kommer frem til nye idéer og løsninger. Samtidigt skal du kunne håndtere processen, som betyder at I inden for de afsatte tidsrammer kommer frem til konkrete resultater, der kan arbejdes videre med.

 

Hvad vil Ledelse af Kreative Processer give dig? 

  • Træning i at styre idémøder for en større eller mindre gruppe
  • Indøvelse af en række praktiske, kreative teknikker og metoder, bl.a. Omvendt Brainstorming, Rolleperspektiv, Idéforbedringsteknik, Associationsteknik, etc.
  • Træning i anvendelse af kreativ teknik, så det fører til brugbare idéer.

 

Mål med kurset
Vi tager udgangspunkt i den kreative proces, hvor du lærer at anvende et antal teknikker til kreativ problemløsning og målrettet idéudvikling i praksis. Dette giver den fornødne ekspertise til at planlægge og styre konstruktive idémøder for større og mindre grupper. Med Ledelse af Kreative Processer i din bagage, har du en indsigt i de muligheder, der er ved en bevidst og målrettet anvendelse af kreativ teknik og idéudvikling i virksomheden. Alle medarbejdere får derved muligheden for at være på forkant med nytænkning i markedet.



Målgruppe
Ledelse af Kreative Processer er for dig som er projektleder, konsulent eller leder for større eller mindre arbejdsgrupper, og som har brug for at producere nye idéer og løse problemer hurtigt og kontinuerligt. Derudover henvender forløbet sig til medarbejdere i udviklingsfunktioner.

I forbindelse med uddannelse eller temadage støtter vi gerne op om processen via coaching af lederen eller ledergruppen.

Vi afholder gerne alle vore kurser og uddannelser som interne forløb, kun for jeres medarbejdere og skræddersyr også forløb specifikt til jeres situation.

 

Kontakt os ved at klikke her for et uforpligtende møde, hvor vi i samråd finder den løsning som I vil være mest tilfredse med.

 

  • Enneagram Formidler Uddannelsen

    Corefinders Formidler uddannelse er for alle der skal præsentere og "sælge" budskaber til flere mennesker på en gang - det kan være kunder, teams, eller andre grupper. læ

  • CoreProfile er nu en realitet

    Gennem de sidste 2½ år har Mia og Balder Striim arbejdet på en interaktiv Enneagram Læringsindikator, som nu er nu klar til det danske marked. Navnet på indikatoren er C

Kontakt os: Balder Striim - Mia Vendt Striim
Hoved nr. +45 70 27 40 11 Åbent fra 9-13 alle hverdage. Sekretær Inger Ødman